En-dags-kursus for alle. Private og organisationer.
Giv slip på selvplageriske slankekure og fanatisme. Vægttab med nærvær og nydelse i stedet for.
Kurset kombinerer ernæring med mindfulness-psykologi. Det første af sin art i Danmark.
Både lukkede og åbne kurser.
Kursus om mindful spisning for alle
Kursus om mindful spisning og ernæringspsykologi for fagfolk
Online tre video-lektioner i mindful spisning www.e-mindfulness.dk
.
Kursets undervisere er cand.scient. i human ernæring Per Brændgaard (tv) og psykolog Uffe Damborg. På billedet fra udsendelsen Praxis i TV2.
På kurset vil du lære, hvordan du kan bruge mindful spisning til at:
- spise med nærvær og dermed øget nydelse
- tabe dig (uden at tage på igen bagefter)
- blive sundere (både fysisk og psykisk)
- spise mindre (uden at anstrenge dig for det)
- komme i kontakt med og bruge din naturlige, indre regulering
- aflære strenge og unødvendige spise- og slankeregler
- blive som et sundt, uspoleret barn igen
- smage og nyde mere
- håndtere overspisning, sukkerafhængighed og psykisk sult
- få et sundere forhold til mad og krop
- slå automatpiloten fra
- få større indsigt i de motiver, der driver din spisning
- få kontakt til din autentiske kilde til egenomsorg
-ændre spisevaner
Kursets formål er deltagernes tilegnelse af strategier for fuld opmærksomhed på spisning, der indebærer en sund tilgang til vægttab uden fornægtelse af glæden ved mad. Gennem meditativt nærvær med nydelsen af mad lærer du at håndtere trangen til overspisning.
Kurset er konkret og erfaringsbaseret. Kursisterne gør tre spise-meditationer bl.a. hele frokosten. Du indlærer sanseligt nærvær til indre regulering af spisning i forhold til overspisning. Du bevidstgøres om automatiserede spisemønstre, som du derfor lærer at undgå at gentage. Du får viden om små skridt til varigt vægttab.
Overspisning
Kurset henvender sig til alle, der ønsker hjælp til at håndtere overvægt og uhensigtsmæssige spisevaner. Tendens til overspisning er en hyppig årsag til, at man tager på og har svært ved at tabe sig igen. Det er meget almindeligt at overspise. Man kan overspise på mange forskellige måder og i mange forskellige grader. Håndtering af overspisning er ofte nødvendigt for at opnå et varigt vægttab.
Eksempler på overspisning:
- Du bliver ved med at spise, selvom du ikke er sulten længere, så du føler dig overmæt bagefter.
- Du oplever, at du mister kontrollen over din spisning.
- Du får ædeflip, hvor du spiser meget mere mad, end man normalt gør.
- Du spiser, når du er nedtrykt, trist eller keder dig.
- Du spiser store mængder mad, selvom du egentlig ikke er sulten.
- Du overspiser alene, så andre ikke opdager det.
- Du føler afsky, nedtrykthed eller skam efter ædeflip.
- Du har en ustyrlig trang til søde sager. Du oplever dig som "sukkerafhængig".
- Du forbyder dig selv visse madvarer, som du så ender med at overspise.
- Du spiser impulsivt eller automatisk.
- Du spiser, hvad der er i de mængder, det er i, uden at forholde dig nærmere til det.
- Du spiser, mens du gør noget andet (f.eks. ser TV eller læser).
- Du spiser normalt sundt og fornuftigt, men har nogle få ting, du ikke kan kontrollere, f.eks. chokolade.
- Du spiser hurtigere end andre.
- Du spiser af ren og skær vane uden kontakt med din krop.
- Du spiser på følelser.
Mere end overspisning
Kurset er særlig velegnet for overvægtige med tendens til overspisning. Overspisning er meget almindeligt, og mange er slet ikke bevidste om deres overspisning, og hvordan den forhindrer dem i at opnå varigt vægttab. 'Små skridt med mindfulness' kan bruges til meget mere end håndtering af overspisning. Kurset omfatter bl.a. også små skridt i forhold til vaneændring generelt, mindful motion samt de eksistentielle perspektiver ved denne tilgang.
Bliv din egen diætist og psykolog
Små skridt med mindfulness er en meget selvbemyndigende tilgang til overvægt og spiseproblematikker. Du kan så at sige lære at være din egen diætist og psykolog. Du bliver din egen vejleder, så du skridt for skridt kan bevæge dig i en sundere retning i din hverdag på egen hånd efter kurset.
Dette kursus er velegnet til afholdelse i virksomheder og organisationer som led i deres program for medarbejdernes sundhed