|
Undervisningen varetages i fællesskab af psykolog Uffe Damborg og ernæringsvejleder Per Brændgaard. Uffe og Per har samarbejdet i en længere periode om udvikling af den fælles tilgang til at hjælpe overvægtige og overspisere. De underviser både på kurser for almindelige mennesker og på kurser for sundheds-professionelle. Uffe Damborg er privatpraktiserende psykolog og kognitiv psykoterapeut med speciale i klinisk psykologi. Han er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet med videreuddannelse i kognitiv terapi fra SAKT (Selskabet for Adfærds- og Kognitiv Terapi). Han har stor erfaring som underviser på talrige kurser om stressreduktion med mindfulness og meditation. Se www.stressreduktion.dk og www.psyksamtale.dk Om mindful spisning i Aftenshowet på DR 1 d. 6. januar 2010 Per Brændgaard er uddannet cand.scient. i human ernæring fra Københavns Universitet. Han har udviklet Små Skridt som en metode til at ændre vaner og opnå varigt vægttab. Han underviser i metoden for bl.a. Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen. Han har skrevet manuskriptet til bogen ’Små skridt til vægttab - der holder’ for Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning (2009). Små Skridt var også det gennemgående tema i hans første bog, ’Spis som du vil – og tab dig’ (Nyt Nordisk Forlag 2001). Han arbejder til daglig som faglig leder af sundhedscentret SmaaSkridt.dk. Mere information: www.perbraendgaard.dk.
TV Avisen, DR 1 d. 23. dec. 2009. Om slankekure Han har 16 års erfaring i at vejlede grupper og enkeltpersoner om vægttab, ernæring, motion, vaneændring og sund levevis. Han har endvidere været fagligt ansvarlig for udviklingen af uddannelsen til vægtstoprådgiver for Sundhedsstyrelsen – baseret på Små Skridt-metoden. Læs mere på PerBrændgaard.dk.
Unik kombination
Uffe Damborg og Per Brændgaard har været de første til at introducere et kursus af denne type i Danmark. Det kombinerer ernæring og psykologi med særlig fokus på små skridt med mindfulness som metode til at ændre selve relationen til problemet og som konkret redskab i dagligdagen. Små skridt går ud på at lave ganske små og meget overkommelige ændringer i ens nuværende vaner og valgmuligheder i en sundere retning via en særlig metodik.
Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde: med vilje, i det nuværende øjeblik og ikke-dømmende, blandt andet i forhold til sanseindtryk og kropsfornemmelser. I kurset bliver små skridt og mindfulness kombineret i én samlet metode. Små skridt og mindfulness er hinandens forudsætninger: Mindfulness er forudsætningen for, at man kan tage små skridt. Små skridt er vejen til at få mindfulness ind i hverdagen.
|



