Psykisk sult og overspisning

 

Af Uffe Damborg

For mennesker med vægtproblemer er det et stort problem, at de ofte udvikler et spisemønster, der ikke skelner mellem fysisk og psykisk sult. For nogle mennesker er det blevet en livsstil at spise på psykisk sult i stedet for fysisk sult.

Det antages, at omkring 75% af overspisning skyldes stress-spisning, dvs. 'spisning på følelser' eller psykisk sult. Overvægt og problemer omkring overspisning har aldrig været mere udbredte i samfundet end lige nu. Så du er ikke alene, hvis du hører til dem, der ikke længere nyder mad på den sanselige måde, men ofte spiser (og over-spiser) af andre grunde end fysiologisk sult.

Du oplever måske stress-emotioner på din arbejdsplads eller i din familie eller i en anden relation, hvilket skaber spændinger bl.a. også i mavemuskulaturen, der kunne få dig til at forveksle anspændtheden med at være sult. Men stress og sult er ikke det samme.
 
Sult er kroppens sunde signal om at få ernæring. Stress er psykens budskab om, at der er noget i dit liv, der gør dig bange, vred eller magtesløs, vækker følelser af måske tomhed, afsavn og ensomhed. Hvilket kunne få dig til at spise, selvom du ikke er fysisk sulten lige i øjeblikket. Fordi overspisning leder faktisk til afstressning fra oplevelsen af vanskelige emotioner. Vi slapper af, fordi fordøjelsen aktiverer den del af nervesystemet (det parasympatiske), der har med generel afslapning af gøre. Så du håndterer altså dine stressfulde følelser. I hvert fald lige der og da, men med store omkostninger. 
 
Du betaler prisen i form af overvægt og tvangsoverspisningens depressive følgesvende: selvbebrejdelsen og fraværet i dit liv af den sunde sanselige nydelse af mad. 
 
Når man slås med overvægt og overspisning, veksler man ofte med kompenserende strikte slankekure, som man typisk ikke kan overholde, og som reaktion herpå begynder at overspise igen. Nogle mennesker bliver ligefrem 'vægt-cyklister', dvs. svinger på kort tid i en cyklus fra ene yderlighed til den anden på vægtens skala. I denne proces mister man nemt både selvværd, nydelsen ved mad og kontakten til organismens autentiske sult – og mætheds-markører.

Måske du er blevet fanget så meget ind af slankekurenes onde cirkel, at kuren i sig selv er blevet en væsentlig kilde til din stress, som du på et tidspunkt må håndtere med enorme ædeflip. 

 
Hvorfor er slankekuren en så dårlig løsning på dit problem? 
 

Fordi du tvinger dig selv til at regulere din spisning efter nogle ydre regler, der fremmedgør dig for din indre sult -og mætheds-regulator. Når du gør det, så afskæres du fra dine naturligt sansede fornemmelser af sult og mæthed, der er forudsætningen for, at dit behov for nydelse af mad bliver opfyldt.
 
Men slankekuren er især også en dårlig løsning på dit problem, når problemet grundlæggende ikke har med mad at gøre, men med dine følelser.