Mange mennesker, der har problemer med overvægt, har også problemer med dårlige spisemønstre og -vaner. Det kan være, at man spiser for hurtigt og derfor bliver hurtigt sulten igen. Nogle spiser for ofte, fordi maden bliver erstatning for noget andet. Mange mennesker der ønsker at tabe sig, befinder sig i en cirkel, hvor maden også har en emotionel funktion. For eksempel trøstespiser flere mennesker, end man tror. Mindful spisning er en vej til et balanceret og sundt forhold til mad og spisning, og det er en rigtig optimal og vedvarende vej til vægttab, hvor maden hverken er en fjende eller en trøst.

Essensen af mindful spisning

Som det engelske ord “mindful” antyder, handler det om at være bevidst om sin spisning. Hele essensen af denne tilgang til mad er at være bevidst omkring, hvad man indtager, hvornår man gør det og hvorfor. Det handler om at være til stede, når man spiser. Det vil sige, at man ikke spiser foran tv’et eller med mobilen i hånden, mens maden “køres ind” på autopilot. Du skal ikke forstyrres i dit måltid. Det eneste, der skal have dit fokus, er det måltid, du indtager. Mindful spisning handler om at være til stede i nuet, når man spiser, og fokusere på at nyde og sanse hver eneste bid mad, man tager. Få måltidet til at vare længe, og sæt pris på det, mens du indtager det.

Husk fordøjelsen

Når du spiser, skal du have ro og komme ned i gear. Mindful spisning fokuserer desuden også på fordøjelsesperioden efter måltidet. Her er det vigtigt, at du slapper af så meget som det nu er muligt for dig. Hvis du er derhjemme, er det fint at gå en stille og rolig tur eller endda lægge dig på en dejlig sofa og slappe af og mærke mætheden fylde din krop. I weekenden kan du gøre det til en hyggelig vane at have en halv times afslapning på sofaen efter dit skønne måltid. Hvis du skal have en ny sofa til dit nye afslapningsritual, kan du overveje at finde en sofa fra Vidaxl.dk. Mæthed kommer i løbet af måltidet og i tiden efter. Når man spiser hurtigt, mærker man ikke mætheden og kommer derfor nemt til at overspise. Spis din mad langsomt, og gå ned i tempo bagefter, så vil du mærke mætheden komme. 

Hvad skal du starte med?

Når du skal begynde med at forøge din bevidsthed omkring dine spisevaner, er der vigtige ting at huske. At sanse sin mad kan betyde mange ting. Det er vigtigt at spise langsomt og tygge maden mange gange, ingen man sluger den. Undgå at “skovle”. Prøv at undersøge dine spisevaner, som de er nu, og skriv ned, hvornår du spiser, eller hvornår du har lyst til det. Spiser du, selv om du ikke er sulten? Spiser du, når du er ked af det, ængstelig, vred, stresset m.m.? At “spise sine følelser” kan være svært at komme ud af. Første skridt er at blive opmærksom på det.